Svinekæber langtidsbraiseret i porter

4-6 personer
Svinekæber 2-3 stk pr person
3 fed hvidløg
3 løg
2 gulerødder
2 fennikel
1 knoldselleri

1 spsk. Olivenolie
1 spsk. smør

1-2 flasker porter, bouillon eller vand (hvis du bruger 2 øl og bouillon får du en lækker kraftig suppe til dagen efter)
evt. 2 spsk. mel
evt. 1 dl vand
1 tsk. salt
Friskkværnet peber

Giv hvidløgsfeddene et let slag med bagsiden af en kniv, så de knuses let, fjern skrællen.
Pil, og hak løgene.
Skræl gulerødder, fennikel og knoldselleri, og skær dem i mindre stykker.
Skær sener på kødet fra.
Opvarm olie og smør i en stor gryde.
Kom svinekæberne i og brun af – ikke for hårdt.
Tilsæt grøntsagerne, og svits dem let.
Hæld porter og bouillon eller vand i gryden, til det næsten dækker kødet.
Du skal have væde nok til suppe dagen efter.
Lad det simre ved meget svag varme i cirka 2-3 timer. Skum fedtet af undervejs.

Tag kæberne op, si grøntsagerne fra, og smag bouillonen til med salt og peber. (Gem cirka 1 l eller mere til dagen efter.)

Hæld den resterende bouillon op i en gryde, og kog op.
Ønsker du en mere intens smag, kan du lade bouillonen koge ind og jævne den.
Ryst da en jævning sammen af 2 spsk. mel og 1 dl vand, som du hælder i.
Lad saucen koge op, og smag til med salt og peber.

Hvis der anvendes trykkoger til retten er tilberedningstiden kun 3 kvarter.

Server svinekæberne med en grove ovnkartofler, kartoffel-rodfrugtmos og evt. lidt syltet sødt, f.eks. tyttebær eller ribsgele.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar