Tøsetorsk – Ceviche af torsk med Baies Rose og koriander


Ceviche af torsk med Baies Rose og koriander

Ingredienser:
400 gram frisk torskefilet
1-2 citroner (alt efter størrelse)
1-2 limefrugter (alt efter størrelse)
2 skalotteløg
1 bundt/1 bakke Koriander*
Salt og peber
2-3 tsk Baies Rose (også kaldet rosa peber eller pink peber)
Lidt tørret chili efter smag
4 spsk. god olivenolie

Fremgangsmåde:
Den friske torskefilet skal være befriet for ben. 
Den skal skæres i mindre strimler. 
Del den en 2-3 gange på langs, alt efter størrelse, og skær så mindre stykker som på størrelse med en halv - trekvart lillefinger.

Skær løget/løgene i meget fine skiver. 
Pres citrusfrugterne. 
Bland fisk og løg og hæld citrussaften og olien over. Giv det salt og peber, chili og Baies Rose.
Der er stor forskel på hvor stærk, man møder chevice rundt omkring. 
Den skal ikke være brændende, men krydret, og man skal kunne fornemme de fine, frugtige nuancer i Baies Rose og samspillet mellem fisk, løg, citrus og koriander.

Pluk fine korianderskud og kom en passende mængde i. 
Det skal lyse op og give smag, men det skal ikke være en koriander-salat. Gem lidt koriander til at komme i lige inden servering.

Cevichen skal have mindst en time, for man skal opleve den kemiske proces arbejde med fisken. Det er ikke bare rå fisk med lidt citronsaft på toppen. Jo længere den står, jo mere virker syren og tilbereder fisken. 
Man kan også vente med at komme olien i, til syren har virket i en time alene. Det giver mere smæk på processen. Det er bare at prøve sig frem.

Servér et rigtig godt brød og eventuelt en god salat til cevichen.

Torsk kan erstattes af andre 'hvide' fisk og laks.

* Jeg bruger aldrig koriander (kan ikke lide det), men andre friske grønne krydderurter basilikum, ramsløg (i sæsonen) persille, citronmelisse eller andre ikke for kraftigt smagende kan anvendes (f.eks ikke rosemarin og salvie) husk at skylle meget grundigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar